Begrebet muskelfunktionsdiagnostik beskriver en holistisk medicinsk undersøgelses- og behandlingsmetode, der kan fortælle om mulige lidelser ved hjælp af særlige muskeltests. Disse muskeltests gør det muligt for terapeuten eller lægen at opdage og behandle skjulte årsager til sygdomme.
Muskelfunktionsdiagnostik kan kun læres og praktiseres af terapeuter og læger med en medicinsk uddannelse.
Skjulte årsager til sygdomme kan påvirke muskler og led. De kan dog også ligge i det biokemiske område og kan f.eks. være udløst af et problem med stofskiftet, af allergi eller miljøgifte. Følelsesmæssige årsager som stress, psykiske traumer og lignende kan også betegnes som underliggende lidelser.
Her kan muskelfunktionsdiagnostik bygge bro mellem emner fra forskellige medicinske discipliner, der kun giver mening, når de ses som en helhed. På den måde kan der skabes sammenhænge, der fører til den individuelle og korrekte terapi.
Forkert holdning og forkert belastning er altid udtryk for forstyrret muskelkoordination.
Muskelfunktionsdiagnostik giver altså også mulighed for at teste musklerne for at finde årsagen til den fejlbehæftede muskelkoordination.
Nogle gange kan en betændt tand være årsagen til en diskusprolaps, eller et gammelt arvæv kan være årsagen til migrænen. Med muskelfunktionsdiagnostik kan sådanne sammenhænge genkendes, og diagnosen og behandlingen kan målrettes optimalt.
Interesseret i at vide mere om Muskelfunktionsdiagnostik – muskeltests og hvad jeg kan gøre for dig –
Anvendt Kinesiologi (AK)
dokumenteret gennem mere end 50 år
Den klassiske skolemedicinske diagnostik er meget effektiv. Patienten bliver interviewet, undersøgt fysisk, laboratorieværdier bestemmes, og om nødvendigt anvendes tekniske diagnostiske metoder (røntgen, CT-scanning, MR-scanning osv.).
På denne måde kan man identificere allerede tydeligt udviklede sygdomme.
Omkring 70 % af de helbredsproblemer, som får patienter til at søge læge, har dog endnu ikke udviklet sig til sådanne tydelige sygdomstilstande.
Der er i stedet tale om forstadier til sygdomme og funktionsforstyrrelser, som ofte ikke kan påvises med traditionelle skolemedicinske metoder. Årsagen kan som regel heller ikke klarlægges med disse metoder.
Applied Kinesiology udfylder denne mangel på en særdeles god måde. Metoden anvender hele spektret af skolemedicinen og kombinerer det med helhedsorienteret medicin. Dermed udvides både den diagnostiske og terapeutiske tilgang betydeligt.
Lægen Dr. George Goodheart udviklede grundlaget for Applied Kinesiology i 1960’erne. Sammen med andre læger er systemet siden blevet videreudviklet og udvikles fortsat.
Kun behandlere med en medicinsk universitetsuddannelse anvender Applied Kinesiology.
Dette er en væsentlig forskel i forhold til andre kinesiologiske retninger, som ofte udøves af personer uden lægefaglig uddannelse.
Uddannelsen i Applied Kinesiology reguleres af International College of Applied Kinesiology (ICAK) og dets nationale medlemsorganisationer. ICAK godkender undervisere samt fastlægger og overvåger eksaminer og den løbende efteruddannelse.
Klassisk diagnostik – suppleret med en helhedsorienteret tilgang
Sundhed afhænger af en balance mellem:
- Kroppens struktur (skelet og bevægeapparat)
- Stofskiftet og biokemien
- Psyken
Under en AK-undersøgelse vurderer behandleren din helbredstilstand ved hjælp af forskellige tests – især muskeltest.
På denne måde kan forstyrrelser i:
- bevægeapparatet
- stofskiftet
- og psyken
identificeres, ligesom sammenhængen mellem dem kan afdækkes.
Den individuelle behandling, der fastlægges for dig, kombinerer forskellige behandlingsmetoder. Samspillet mellem disse gør det muligt også at behandle komplekse sygdomsbilleder på en målrettet måde.
Sådan fungerer diagnosen og valg af behandling
Din krop er et meget følsomt system. Nervesystemet påvirker dine organer, og organerne påvirker igen dine muskler. Dette samspil udnytter Applied Kinesiology (AK) i diagnosticeringen.
Behandleren undersøger, hvor kraftigt bestemte muskler reagerer – muskler, som formodes at være forbundet med den aktuelle helbredsforstyrrelse.
Den videre diagnostik sker ved hjælp af en testpåvirkning (stimulus), som kan være:
- Mekanisk (f.eks. tryk på en ryghvirvel)
- Kemisk (f.eks. et lægemiddel eller en fødevare, der ikke tåles)
- Emotionel (f.eks. ved at forestille sig en belastende situation)
Hvis muskelstyrken ændrer sig som reaktion på denne påvirkning, viser det, hvordan stimulussen påvirker kroppen.
På denne måde kan behandleren afgrænse både årsagen til forstyrrelsen og finde frem til den behandling, der passer bedst til dig.
Mekanisk test ved forstyrrelser i bevægeapparatet
Et vigtigt område inden for AK er manuel medicin (kiropraktik og osteopati).
Ved forstyrrelser i bevægeapparatet anvendes en mekanisk test som led i diagnosen.
Eksempel:
- Ved skæv bækkenstilling er de muskler, der stabiliserer bækkenet, ofte svage.
- Musklerne bliver øjeblikkeligt stærkere, når du ligger på særlige kiler, som korrigerer bækkenets fejlstilling.
- Den egentlige behandling udføres derefter i netop denne korrigerede position og retning.
Kæbe og tænder
Inden for tandregulering og tandlægebehandling kan en korrekt tilpasset bidskinne få tidligere svage muskler til at reagere normalt.
Også her bruges en mekanisk test som led i diagnosen.
Anvendelsesområder for Applied Kinesiology (AK)
Almen medicin
Applied Kinesiology kan blandt andet anvendes til:
- Diagnostik og behandling af ubalance i tarmfloraen (bakterier, svampe og parasitter).
- Vurdering af mangel på vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.
- Test af lægemidler med henblik på at finde den bedst egnede behandling.
- Undersøgelse af fødevareintolerancer og allergier.
- Påvisning og behandling af belastning med tungmetaller, pesticider og andre miljøgifte.
- Inflammatoriske sygdomme, f.eks. gigt.
- Hormonelle reguleringsforstyrrelser.
- Hudsygdomme.
Ortopædi og neurologi
AK anvendes blandt andet ved:
- Problemer i rygsøjlen og diskusprolaps.
- Ledsmerter, muskelproblemer og sportsskader.
- Skoliose.
- Identifikation og behandling af senfølger efter tidligere skader, herunder både smerter og følelsesmæssige belastninger.
- Hovedpine og migræne.
- Opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD)
